Hos Foodsource har vi mange års erfaring med at arbejde med madmod hos børn. Det vi ser, der har den største effekt på modet til at smage nye ting, er at børnene ved bordet, spiser det samme. Dette gælder også den voksne, som barnet har tillid til. De voksne har en afgørende påvirkning på børnene og deres spisevaner.
Derfor afhænger børns valg af specifikke madvarer i høj grad af de mennesker, der er omkring dem. Det er specielt de voksne i deres omgangskreds, som de spejler sig i.
“De små orienterer sig langt mere imod de voksne. Når du er 1 eller 2 år, så kigger du måske mere på; spiser den voksne den her fisk, så gør jeg det også, fordi jeg føler en tryghed ved dig” (Kilde: Madmodige børn, SMAG #05 2017)
Det vil altså sige, at personalets rolle omkring den fælles frokost i institutionerne er alfa og omega for, hvordan den bliver modtaget hos børnene. Børns smagspræferencer ændrer sig også, når de f.eks. spiser sammen med børn, der kan lide andre madvarer end dem, de selv foretrækker.
Men nøgleordet her er de voksne omkring børnene. Vores frokost vil ikke være en sikker succes i sig selv, dvs. uden institutionernes engagement og de gode rollemodeller.
”Vi er så taknemmelige for, at vi har en god dialog og opbakning fra personalet i institutionerne, så vi sammen kan skabe en god frokost for børnene” (Gry Bondebjerg, kundechef hos Foodsource)
I et spændende studie fra 2017, har man undersøgt måltidssituationen mellem børn og voksne. Her kom forskerne frem til en interessant konklusion: Børn skal have tid, og de skal selv styre tempoet og indtaget af mad og mødet med nye madvarer. Det vi voksne kan gøre for at støtte denne proces positivt, er at være gode rollemodeller for børnene.
Fakta om studiet:
Studiet delte børn i to grupper. Den ene gruppe spiste sammen med en voksen, der fire gange under måltidet sagde “vær venlige at spise jeres supper”, den anden gruppe børn fik lov til uforstyrret at spise deres suppe. Effekten af at lade børnene møde suppen gentagne gange var tydelig, og begge grupper børn spiste mere af suppen i løbet af den periode, undersøgelsen varede. Men de børn, der blev opfordret til at spise deres suppe, spiste signifikant mindre end kontrolgruppen, der ikke blev presset til at spise. Endvidere var kommentarerne om suppen overvældende negative i gruppen, der blev bedt om at spise den. Ganske simpelt: De børn, der uforstyrret mødte suppen gentagne gange, udviklede helt naturligt mere lyst til at spise den (Kilde: Madmodige børn, SMAG #05 2017)
Vi er glade for at personalet i mange af de institutioner vi leverer til, vælger at spise den samme mad, som børnene.
I Foodsource vil vi gøre alt hvad vi kan for at mixe det nye med det velkendte på tallerkenen, så der er mad på tallerkenen som altid er tryg, og noget som børnene kender til. Dette for at understøtte, at børnene også finder tryghed på tallerkenen.
Her deler vi nogle gode erfaringer fra institutionerne, med hvordan man som voksen kan bidrage positivt ved frokostbordet til sundere madvaner:
- Smag på maden og del dine positive ord om, hvad du smager (og gem evt. de negative gloser og grimasser for dig selv, hvis maden ikke lige falder i din smag)
- Bidrag med at skab en positiv stemning omkring frokostbordet. Samtalerne behøver nødvendigvis ikke handle om maden, men kan også være om alt mulig andet, som får et smil eller grin frem på læben. Hvad synes du selv gør måltidet hyggeligt og et rart sted at være?
- Giv børnene tid og lad dem selv styre tempoet for spisningen
God fornøjelse med frokosten
