Ernæring
Vidste du?
Vi tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens officielle klimakostråd og ernæringsberegner vores menuer med udgangspunkt i de nordiske næringsstofanbefalinger, der bl.a. indeholder anbefalinger for energi og energifordeling.
Ernæringsberegnede menuer
Børns ernæring er et vigtigt emne. Sund og nærende mad, allerede fra børnehaven af, kan være med til at fremme børns nysgerrighed for nye smage og teksturer og derved give et større madmod. Desuden kan det være medvirkende til forebyggelse af bl.a. overvægt og andre livsstilssygdomme. En lang dag i børnehaven eller vuggestue fuld af indtryk, kræver masser af energi og derfor også god, veltilberedt mad.
Vi tilbyder børnene en sund, varieret og ernæringsmæssig korrekt sammensat frokost. Maden skal indeholde en passende mængde energi, samt protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler i mængder, der passer til aldersgruppen.
Anbefalet indhold af energi i måltider til hverdag i daginstitutioner:
| Børnegruppe: | Vuggestue | Børnehave |
|---|---|---|
| Frokost: | 900-1100 kJ | 1200-1500 kJ |
| Eftermiddagsmad | 500-700 kJ | 700-900 kJ |
| Drikkemælk (ca. 100 ml.) | 150-200 kJ | ca. 150 kJ |
Anbefalet energifordeling i måltider til hverdag i daginstitutioner ekskl. drikkemælk:
| Fedt total Energi% | Mættet fedt Energi% | Protein Energi% | ||
|---|---|---|---|---|
| Frokost: | Hver ret: | 20-40 | 0-12 | 10-20 |
| Gns. 10 dage: | 30-35 | 0-10 | 12-17 | |
| Eftermiddagsmad: | Hver ret: | 20-40 | 0-12 | 8-18 |
| Gns. 10 dage: | 25-35 | 0-10 | 10-15 |
Vuggestuebørn kan fra 1 års alderen spise de samme retter som børnehavebørn, men tilbydes letmælk frem for minimælk, fordi det er vigtigt at børn frem til 3 års alderen får lidt mere energi ved hvert måltid.
Derudover tages der nogle ekstra hensyn til vuggestuebørnene:
- Nødder, peanuts, eller store kerner hakkes
- Grove grøntsnacks dampet eller tilberedt på anden vis, så de ikke serveres rå
Protein
Proteiner er kroppens byggesten. De bruges til at opretholde en masse processer i kroppen. Proteiner får man bl.a. fra ærter, linser, bønner, nødder, æg, fisk, fjerkræ, mejeriprodukter og kød.
Fedt
Kroppen kan ikke undvære fedt. Fedt bruges i opbygningen af kroppens væv og bærer nogle af vitaminerne. Planteolie, nødder, kerner og fede fisk har et højt indhold af umættet fedt, som er de fødevarer vores primære fedtindtag skal komme fra. Ost, kød og smør har et højt indhold af mættet fedt, som er det fedt, vi skal have mindre af.
Kulhydrat
Kulhydrat er kroppens vigtigste energikilde, og omkring halvdelen af energien i maden må gerne komme fra kulhydrater. Der er også en særlig slags kulhydrater, som hedder fibre. Fibre mætter meget og er vigtige for at holde maven i gang. Grøntsager, frugt, brød, rugbrød, gryn, pasta og ris har et højt indhold af kulhydrat.
Vi bruger stort set ingen sukker i vores mad, der findes ganske få retter i menuen, hvor der er anvendt lidt sukker til at søde med, eks. rabarberkompot og dadelbrød.
Du kan læse mere om de officielle kostråd her: ”De officielle kostråd”