“AADRRG”. Sommetider kan en fremmed ret på tallerkenen kan være en hård nyser for at barn på tre år. Instinktet og frygten for noget nyt tager over. Og i løbet af ganske kort tid breder det sig til resten af bordet. Men hvad gør vi som voksne ved bordet?
Foodsource er ofte i dialog med det pædagogiske personale rundt omkring på landets daginstitutioner om, hvordan vi sammen får styrket børnenes mod til at prøve nyt og dermed sætte tænderne i flere af de sunde retter. Særligt hos børn, der ikke introduceres til meget grønt i hjemmet, kan det være forbundet med modvilje til en start.
Her er tre erfaringer fra nogle af de pædagoger vi har talt med, om hvordan man kan hjælpe børnene igennem et AADRRG.
- “Vi øver os”. Mad og det at spise kan gøres til en leg. Under legen er børn nemlig mere nysgerrige og modige. Så et ADRRG kan laves om til et nysgerrigt, “Vi øver os i at kunne lide squash” for eksempel.
- Smageskåle. Ved at sende smageskåle rundt med fx squash undgår man at lægge det direkte på tallerkenen hos det enkelte barn. Så bliver det en smageleg.
- Vi starter med det, vi kender. Først spises det kendte, og så skal vi prøve noget, vi aldrig har gjort før. Selvtilliden er i top og det giver nysgerrighed.
OBS. Har du gode ideer og forslag, som kan inspirere andre til at hjælpe børn til at finde madmod og sunde madvaner? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til foodsource@foodsource.dk 🙂